Free visitor tracking, live stats, counter, conversions for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Skoler i Ejsing Sogn

Udskriv Email

Egebjerg Skole

Egebjergvej 2

oprettet: 1902

solgt: 1968 til karkludefabrik, senere overgået til privat beboelse.

Ejsing Skole

Vinderupvej 9

oprettet: Degnebolig i 1709. Da nævnes den første degn .I 1790 er bygget en skolebygning og i 1864 en lærerbolig (må være det nuværende børnehus) I 1902 byggedes en ny skolebygning,(der lå, hvor de nuværende seniorboligers vestlige afsnit ligger)

overgået til børnehus:

Råst Skole

Landtingvej 30

oprettet: 1855 som pogeskole, senere som alm. skole 1888

solgt for 15.000 kr.: 1962

brændt:

genopbygget: som privatbolig

Hvidemose Private Skole

Hvidemosevej

oprettet:1894

solgt: 1962 nedrevet, brændt

Ejsing Nye Skole:

Gl. Landevej 22

bygget: 1961-62

første skoleår: aug. 1962

Skolesyn

Da jeg var i Ejsing Sogneråd 1964-1972, var der et lille udvalg, der førte tilsyn med skoler og lærerboliger.

Udvalget tog ud på ”skolesyn”.

I Råst og Hvidemose var boligen en del af skolebygningen. I Egebjerg og Ejsing var der et hus, hvor der en stor lejlighed til læreren og hans familie, og en lille lejlighed til lærerinden, som naturligvis var alene!

Hvad skulle der laves i skolen og hvad skulle der laves i privatboligen?

Lærerfamilierne havde altid ”ønsker” parat. Det lød gerne meget fornuftigt – så med den oplysning vendte vi tilbage til sognerådet, men der blev vi af Formand Jens Hyldgård gjort opmærksom på, at så meget kunne man skam ikke få på en gang. Måske havde lærerfamilierne allerede taget højde for det?

Vi blev klogere. Også, da der blev søgt om tapet til en stue. Vi skulle have sat en max. pris pr. tapetrulle. Det var vi ikke klar over. Stuen blev rigtig fin! Lærerne bor nu i egne boliger, egne boliger i Ejsing, men pr. 1. august 2008 er ingen af de lærere, der underviser i Ejsing Skole, bosiddende i Ejsing.

Så kan man jo spørge om det er udvikling eller afvikling.

Skolenævn

Denne beretning begynder ca. 1960. I Ejsing sogn var der som andre steder en folkevalgt skolekommission, som sammen med skolelederne administrerede skolerne. Skolekommissionen og skolelederne havde samtaler med lærere, der søgte stilling ved skolen og bestemte, hvem der skulle ansættes. Det skulle nok senere godkendes i sognerådet.

Fra kommunesammenlægningen i 1972 blev de gamle kommuners skolekommissioner til skolenævn. Den nye Vinderup kommune fik den overordnede skolekommission. Det lokale skolenævn indstillede ansøgere til nye lærerstillinger, skolekommissionen behandlede indstillingen og sendte den videre til kommunalbestyrelsen, der havde den endelige afgørelse.

Hvis indstillingen kom fra et enigt skolenævn, det krævede sommetider flere møder, gik sagen glat igennem til kommunalbestyrelsen.

Ejsing Skolekommission skulle hvert år overvære ”eksamen” på de forskellige skoler. Ejsing – Egebjerg – Råst og Hvidemose. Det ville sige, at man skulle overvære undervisningstimer i de forskellige klasser. Der var nu ikke så meget eksamen over det. Det var nok så meget en orientering om lærerens undervisning, mere end det var om elevernes standard. Men højtideligt var det.

Efter eksaminationen blev skolenævnet indbudt til kaffebord i privaten.

Da vi fik Ejsing nye skole i 1962, ville Provst Bundgård, formand for skolekommissionen, forsætte denne procedure, men da sagde resten af skolekommissionen fra, vandrede til præstegården, til køkkendøre, hvor Fru Bundgård tog imod. ”Det ligner nærmes en demonstration” sagde hun. ”Ja”, sagde vi,”vi vil protestere. Vi vil ikke holde eksamen, vi vil ikke overvære undervisningen på gammeldags facon.” Og sådan blev det, så præsten gav sig.

Da den nye skole i 1962 skulle afløse de 4 skoler i Ejsing, Egebjerg, Råst og Hvidemose, var det på tale, at den skulle hedde ”Ejsing Centralskole”, et langt og kedeligt navn, så skolenævnet foreslog Ejsing Skole, for det er en skole for børn i Ejsing Sogn.

I 1994 blev skolenævn til skolebestyrelsen, og det må andre give en forklaring på.

Lis Bach

September 2008